Kategori: Nyt fra os:)

Stormvejr og vores skønne samarbejdspartnere:)

I sidste uge, blæste det godt og grundigt i hele Skandinavien og Østersøen rejste sig og havde nogle vældige bølger på over 5 meter. Vi havde dog pakket bilen med Jun Kombucha og Kraut alligevel og surret dem godt fast på bagsædet af bilen og begav os afsted på tur til Kbh.

Godt vindblæste, besøgte vi dels Camilla Plums landhandel, for at sætte vores utroligt søde @COOP Crowdfunding kunder stævne og give dem deres reward (Som i VIRKELIG søde kunder!), vidunderlig brunch på @Atelier september (Som har vores Jun Hamp på menukortet) og så afsted til @Camelia te for at give smagsprøver og tale en masse om Jun og Kombucha.

Atelier September ligger på Gothergade i hjertet af Kbh og serverer den lækreste brunch og frokost:)

 

 

Tænk sig, søsygen forlod skisme kroppen og her ser I en super glad kombuchabrygger efter en herlig dag i Kbh – en dag som kun kan gøre dig glad i låget. Så vi kommer da lige om lidt igen:)

 

 

 

 

 

 

Hos Camilla Plums landhandel kan du få alskens krydderier, planter, frø og andre lækkerier. Vidunderligt sted.

Mælkesyrebakterier og kombucha!

I går havde vi den glæde, at få testresultaterne hjem fra DTU, og vi er lykkelige!

Dels indeholder vores Jun Hamp og Honning 800.000.000 mælkesyrebakterier pr. 100 ml. primært af varianten lactobaciller og dels indeholder vores Jun Original på havtornblade og honning et rigtigt pænt niveau af antioxidanter, svarende til nogle af de bedste sorte teer, med et kendt højt indhold af antioxidanter. Det som er interessant er, at det ser ud til, at jo længere tid kombuchaen står, jo flere antioxidanter kommer der.

Den bedste måde at tage mælkesyrebakterier på, er via mad og drikkevarer og tillige sørge for at spise godt med prebiotiske fødevarer, som ex. godt med fibre.

Vi er glade og super taknemmelige for resultaterne.

Billedet har vi lånt fra Helseboost.dk som også har bedrevet en rigtig fin artikel om mælkesyrebakterier. Den kan du læse her: https://helseboost.dk/maelkesyrebakterier-paa-rekord-tid/

Varm suppe, Jun Kombucha cocktails og affaldshåndtering.

EN LÆRERIG OG SKØN AFTEN MED WASTEMAN, VARM SUPPE OG JUN KOMBUCHA COCKTAILS:

Affaldshåndtering hos Nordic Fermentation:

Reduktion af affald, genanvendelse og optimering af affald, er en stor del af Helens og Malenes private og professionelle liv. Vi kunne ikke drømme om at smide metal, rent blødt plastic, madrester mm i skraldespanden. Personligt har Malene og hendes familie, 6 forskellige sorteringsspande i hjemmet og på Nordic Fermentation, bliver alt genbrugt eller optimeret i brug. Alle teblade bliver lagt i højbede og omkring frugttræer, bær-rester bliver tørret og spist sammen med SCOBY mødrene og kålstave og resten gives til får og høns eller komposteres. Pap går i pap containeren og plastic i blød plastic genanvendelsen på BOFA.

Dette indlæg er ikke ment som en “vi er bedre end…”, men som en opfordring til dagligt at blive mere og mere bevidst om hvor meget vi egentlig behøver at smide ud og at affald er guld. Alt kan genbruges på den ene eller anden måde  – om ikke andet, brændes på BOFA og blive til varme.

Wasteman – et samarbejde med BOFA:

Wasteman var et borgerprojekt gennemført af Wasteman gruppen: BOFA, Søren Femmer, Malgorzata Hojka mfl. og vi jublede, da vi blev spurgt om vi ville servere Jun Kombucha Cocktails i syltetøjsglas, sammen med den søde, sjove og super dygtige kok og kogebogsforfatter Sune Rasborg, som havde kogt den skønnes hokkaidosuppe med genbrugsbrød til, på denne kolde 1. november aften, på Gudhjem havn. Det var en herlig aften, som inspirerede og forhåbentlig fik en masse gode bornholmske borgere til at tænke et niveau dybere over deres affalds-håndteringsvaner og måske får vi også nogle soldrevne, intelligente @bigbelly skraldespande og en langsomtkørende affaldsvogn på Bornholm, inden længe.

       

   

Tak til Wasteman for en herlig aften, vi nød at være sammen med jer alle sammen:)

 

En sensommerdag i hampmarken.

Vi i Nordic Fermentation lægger ikke skjul på, at vi elsker vores lokale terroir her på Bornholm. Vi er endvidere så heldige, at vi har nogle helt unikke råvareproducenter, så Bornholm er et kulinarisk eldorado og vi øver os i begrænsningens kunst. Indtil videre har vi 8 varianter i vores Jun Kombucha serie og uh, more to come:)

En af vores allermest populære, – med rette – Jun, er brygget på Hamp fra Bornholmerhampen. En lokal hampeproducent, som tidligere har være økologisk, men nu er gået skridtet videre og dyrker deres hamp biodynamisk  – demeterkvalitet.

Vi var forbi i går, på den smukkeste, solrige efterårsdag, for at snuse, lære og tale om hamp. Duften er intens, når man nærmer sig hampemarken og at gå inde blandt disse høje og kraftfulde planter er en fornøjelse. Høsten står for døren og Emanuel og Signe er i gang, ved håndkraft, med at høste de 2,5 hektar store mark. Kun de bedste planter bliver høstet. Derefter tages de indendørs, hvor de atter sorteres og tørres og ved håndkraft knuses.

Bornholmerhampen, er selvfølgelig godkendt til fødevarebrug, en af 3 forskellige typer Cannabis. Den er spækket med CBD og en masse andre gode aktive planteemner, men har så lavt eller intet indhold af THC, som er det euforiserende stof i cannabisplanten, at det er ubetydeligt og derfor lovligt at indtage – og så smager den vidunderligt.

Så om 3 ugers tid, kan vi igen få nye forsyninger af den lækre hampete, som vi fermenterer med honning og den delikate Jun kultur, som giver en mild og rund smag og som ved lagring, giver de lifligste små bobler.

Jun Hamp er let og frisk og er skøn, som velkomstdrik, som alternativ til et glas champagne eller blot fordi du vil forkæle dig selv.

Du kan blandt andet få den til din morgenmad hos @Atelier September på Gothersgade. De ved hvad der er godt og sundt:)

Emanuel fra Bornholmerhampen i gang med at høste hamp til årets teproduktion, i hånden.

Urt, vores nye medlem af Jun Kombucha familien.

Vi er så stolte og glade for vores nye medlem af Jun Kombucha familien: URT. Vi har udvalgt 6 forskellige urter, som komplementerer hinanden og har florale noter. Der er en fin balance mellem syre, bitterhed og er samtidig super frisk. Lavendel og salvie klæder de syrlige noter og står smukt til den sød – syrlige Jun. VI ELSKER URT.

Senest har vi med stor succes blandet friske Junjitos, både med og uden alkohol og det er svært at få nok, specielt i denne sommer. Vi håber du nyder Urt lige så meget som os. Hun kan fås hos Aarstiderne i Krogerup, Camellia Te i Rødovre centrum og Bygaard i Sydhavnen.

Må hun bekomme dig vel.