Juhuu, fermenterings workshop.

Lækre opskrifter fra Nordic Fermentation

Juhuu, fermenterings workshop.

I weekenden afholdte vi endnu en lille lactofermenteringsworkshop hos Nordic Fermentation. Super glade, ivrige og nysgerrige deltagere gjorde at vi fik forvandlet en masse af årstidens frugt og grønt til smukke fermenterede produkter.

Vi fik brygget en zuccinijuice med lemon og rosmarin,-, som er meget aktiv og levende, allerede dagen efter. Glæder os til at få den drukket i slutningen af ugen. Bobler og kalium er der masser af.

Vi fik også krammet en masse kimchi – kraut (nordisk kimchi:) og brygget en toplækker rødbedekvass, på kæmpe rødbeder, ingefær og citron.

Dernæst stod den på fermenterede broccoli som lige nu er i sæson med citron, estragon og hvidløg, – en all time vinder opskrift fra @årstidernes Søren Ejlersen og hans bog: Fermentering 1.

Derudover var vi ude og plukke umodne mirabeller og fermenterede dem – så vi håber vi kan få nordiske oliven om 7 mdr:)

Til sidst fik vi også sat en anden lækker langtidsfermentering over, med grønne valnødder, som er klar om et års tid.

På workshoppen deltog også et skønt, nygift ægtepar, hvor hun oprindeligt kommer fra Kina, hvor man fermenterer nogle meget lange bønner, så de bliver skønne og sprøde. Så straks måtte vi i haven og plukke mine ynglingsbønner, Blauhilde, og fermentere dem, så de kan få et nordisk strejf af det sydlige Kina. Vi glæder os til at høre mere om hvordan det går.

Så nu putrer det og bobler sikkert løs i de forskellige køkkener og vi står klar til at svare på spørgsmål på vores facebookgruppe: Nordic Fermentation workshop opfølgning. Det er nu festen begynder:)

Der kommer en ny lacto fermenterings workshop til januar 2019. Sæt kryds i kalenderen 19. januar fra 13 – 17.00.

Tilmelding ved indbetaling af 500,- til 7670 6680792. Du modtager en mail som bekræftelse indenfor et par dage, hvis du husker at opgive navn og email samt skriver “workshop 19/1-2019” på din indbetaling.

Vi ses!