Malene`s kraut kan bestilles nu:)

Malene`s kraut

Malene`s kraut kan bestilles nu:)

Malenes Kraut bliver fermenteret på bestilling. Vi høster direkte fra den økologiske mark i Rutsker og kører hjem til Nordic Fermentation og snitter og krammer med håndkraft, så din kraut bliver så frisk og lækker som muligt. Vi fermenterer kraut i egen juice, tilsat lidt æbler, løg og friske krydderier og tilsætter ikke saltlage. Resultatet er super lækkert. Saltet vi bruger er Himalayasalt. Det smager bare bedre:)

Du kan bestille indtil frosten sætter ind, men helst inden 15. november, så er din kraut til gengæld også klar lige inden jul.

Malene`s kraut får den tid den skal have til at fermentere og det kan smages, da den har et vidunderligt bid, er frisk, rig på naturlige aromaer fra kålen, krydderierne og grøntsagerne, en masse umami, samtidigt med at den er behagelig rund i smagen.

Malene`s kraut er naturligvis ikke pasteuriseret.

Kraut kan bruges til næsten alt: På omeletten, i en sandwich, i salaten, tilbehør til bøffen, til tærten, til bønnesalaten. Kraut er rig på umami, syre og også en del sødme fra kålens saft og er derfor et fantastisk tilbehør til de fleste typer mad, da de tildeler måltidet en bred vifte af smage, som gør, at du hurtigere bliver tilfreds i smagsløgene og smagene fra resten af måltidet fremmes og samles.

Du kan enten selv komme med glas og få fyldt op eller du kan bestille 250 gr. på glas eller i 4,4 kg. spande.